OM OS
|
Vi præsenterer god jazzmusik med de bedste og mest professionelle musikere og orkestre. Søllerød Jazzklub holder til i hyggelige lokaler i Kælderteatret på Nærum Skole. Vi har en velassorteret bar, hvor man kan købe vin, øl og vand til fornuftige priser. Sæsonen byder på 8 arrangementer i månederne september til april, normalt den første fredag i måneden. Medlemsskab for en hel sæson koster 60 kr, og så får du tilsendt jazzklubbens program to gange om året. Medlemmer får 25 kr. i rabat på entréen. Medlemsskab kan tegnes, når du møder frem, eller du kan melde dig ind her på hjemmesiden under MEDLEMSKAB i menuen. Kontingentet kan indbetales på girokonto 6585108, Søllerød Jazzklub, overføres via netbank med elektronisk girokort med kodelinje (+01) til kontonr. 6585108 eller via netbank til reg.nr. 1551, kontonr. 6585108. Husk at angive navn og adresse.
Du finder Søllerød Jazzklub i Kælderteatret på Nærum Skole
Søllerød Jazzklub startede i 1977 og har haft hjemmeside på Internettet siden december 1998, men det er sjovere at være til stede i jazzklubben! Klubbens vedtægter kan ses her. Omtale i Frederiksborg Amts Avis kan ses her. |